I år falder 1. december på en søndag og ikke en skoledag. Men heldigvis sker der stadig ting og sager i Milles kæmpestore julekalender. Prøv at se med her.
Dagens aktivitet
Lav en personlig omvendt julekalender i papir Nogle gange kommer december til at handle lidt for meget om at lave lange ønskelister, spise chokoladejulekalendere og åbne farverige pakker. “Omvendt Julekalender” vender julen på hovedet. Her handler det nemlig om glæden ved at tænke på og gøre noget godt for andre.
Lad eleverne sparke december godt i gang med at lave deres helt egen omvendte julekalender i pap eller papir. Bag hver låge i kalenderen gemmer der sig ikke et stykke chokolade eller en gave. I stedet er der hver dag i december et forslag til en nem og hyggelig god gerning. Det kan for eksempel være at give én i familien et kram, hjælpe med at dække bord eller sige noget sødt til en af sine venner.
Forsiden kan eleverne selv farvelægge. Derefter skal lågerne skæres ud med en hobbykniv. Til sidst limer eller taper I kalenderen sammen, og voilá har I lavet jeres egen omvendte julekalender.
Materialer til download
En hilsen fra Mille
Mille har skrevet et brev til elever og forældre med information om Omvendt Julekalender.