I dag skal vi høre om børns ret til at blive beskyttet imod farligt arbejde. Vi skal til Elfenbenskysten og møde Aminata, der i flere år arbejdede med at løfte tunge ting på det lokale marked.
Dagens spørgsmål
Dagens gode gerning
Tal om, hvad der er børnearbejde, og hvad der bare er at hjælpe til? Tal om på klassen, hvordan I hjælper til derhjemme. Er der nogle ting, som børn ikke kan hjælp til med derhjemme, fordi det er for farligt eller for svært? Tal også om, hvad børn får ud af at hjælpe til derhjemme?
Gå nu hjem, og giv en hånd med. I kan for eksempel hjælpe med at sætte beskidte tallerkener i opvaskemaskinen, rydde legetøjet op på værelset eller tørre støv af på hylderne i stuen.
Måske jeres forældre vil donere lidt småpenge for de gode gerninger, som I kan overføre til jeres klasseindsamling. På den måde er I med til at hjælpe børn som Aminata ud af børnearbejde.
Kilde: Vi har tilpasset beskrivelserne af artiklerne. Se beskrivelserne i deres fulde længde hos UNICEF Danmark.
Lærertip
Start nemt en pantindsamling
Start klassens egen pantindsamling og gør en forskel for de børn, som I møder i julekalenderen. Bed eleverne om at tage pant med hjemmefra eller saml pant i området.
I kan donere pengene til klassens digitale indsamling, som I nemt opretter her.
Dagens fakta
De seneste tal fra UNICEF siger, at der er omkring 168 millioner børn mellem 5 og 17 år, der arbejder. En god nyhed er, at antallet af børnearbejdere i verden er faldet siden 2000.
Fattigdom er en af de største grunde til skadeligt børnearbejde. Jo fattigere en familie er, jo mere er den villig til at gøre for at tjene penge.
Selvom børnearbejde i Elfenbenskysten er forbudt, er der stadig mange børn, der arbejder. I fattige familier bliver både voksne og børn nødt til at tjene penge for at kunne betale husleje og købe mad.
Hvis børn arbejder, ligesom Aminata gjorde, så har de ikke mulighed for at gå i skole og lære, og så har de sværere ved at komme ud af fattigdom som voksne.
Børnearbejde kan gøre stor skade på børn. Nogle arbejder med varme ting og kan få forbrændinger, og andre arbejder med farlige kemikalier og kan få hudsygdomme. Nogle bliver også slået af dem, de arbejder for. Det kan påvirke børn resten af deres liv, da de kan få svært ved at lære noget senere og stole på andre mennesker.
Kilde: UNICEF
Dagens billede
I dag går Aminata i skole og er i lære på et syværksted.