Ungdomslivet kan være svært. Og er man vokset op uden sine forældre – for eksempel i en plejefamilie, på et børnehjem eller i en SOS-børneby – kan det være endnu sværere.
”De har højere risiko for at ende i hjemløshed, arbejdsløshed og kriminalitet. De er mere tilbøjelige til at få psykiske problemer, og selvmordsraterne er højere blandt unge, der har været anbragt. Mange får også tidligere børn end deres jævnaldrende,” fortæller Lene Godiksen, chefkonsulent hos SOS Børnebyerne.
Derfor har de unge brug for et socialt sikkerhedsnet, og de har ifølge FN ret til beskyttelse og støtte fra staten. Det tilbud vi herhjemme kalder efterværn. Men i mange lande i Østafrika er der ikke taget højde for finansiering eller støtte ud over den konkrete anbringelse, og de unge bliver derfor ofte overset i lovgivningen.
SOS Børnebyerne vil derfor hjælpe de unge godt videre i livet og skubbe på for, at lovgivningen i de pågældende lande tilgodeser dem. På baggrund af det fokus blev SOS Børnebyerne i 2022 udvalgt til at være strategisk partner med Danida. Det betyder, at SOS Børnebyerne fra 2022 til 2025 får støtte fra Danida til projekter i tre østafrikanske lande, Etiopien, Kenya og Somaliland, der skal styrke de unge i overgangen til voksenlivet. Indsatsen hedder Leave No Youth Behind.
Styrker de unges stemmer
Børn, der ikke er vokset op hos deres forældre, kan allerede tidligt i livet have oplevet ikke at have haft et nært, vedvarende forhold til en voksen. Det efterlader dem med et usynligt handicap, der kan give dem store sociale udfordringer. De mangler måske basale værktøjer til at kunne omgås andre mennesker og håndtere de udfordringer, livet fører med sig, som for eksempel kærestesorger, uvenskaber og arbejdsløshed. Samtidig kan deres opvækst gøre det svært for dem at blive en integreret del af samfundet, og det kan have alvorlige konsekvenser for deres videre liv.
”Mange steder i verden – for eksempel i Somaliland og Etiopien – er mennesker dybt afhængige af sociale netværk for blandt andet at finde en bolig eller få et job. Har du ikke det netværk, står du alene tilbage uden mange handlemuligheder,” siger Lene Godiksen.
Et af de vigtigste aspekter af arbejdet med Leave No Youth Behind er at lytte til de unge selv. De skal være med til at definere, hvad de har brug for – for eksempel ved at tage stilling til, om lovgivningen i et givent land er god nok. ”Vi vil ikke blot spørge dem til råds, vi vil støtte dem i at danne deres egen mening og sige den højt,” forklarer Lene Godiksen.
Aktiv inddragelse
Derfor er en del af indsatsen at organisere de unge og klæde dem på til at handle. Når de står sammen i interessegrupper, får de en stærkere stemme, samtidig med at de bliver en del af det fællesskab, mange af dem savner. Det gør SOS Børnebyerne blandt andet ved at arrangere workshops, hvor unge fra de forskellige lande deler erfaringer og kommer med løsningsforslag, der passer til deres liv. Derefter kan SOS Børnebyerne i det pågældende land fungere som de unges allierede, gå til de relevante myndigheder og sørge for, at lovgivningen bliver revurderet.
”Vi er en organisation, der er velkendt hos myndighederne. Vi har mange gode politiske kontakter, og vi kan derfor være med til at sikre, at de unge bliver hørt og inddraget,” siger Lene Godiksen.
Når Leave No Youth Behind når sit foreløbige slutmål i 2025, vil samarbejdet mellem Danida og SOS Børnebyerne altså betyde, at endnu flere sårbare unge i fremtiden får adgang til social beskyttelse og mulighed for at bryde den sociale arv
Vi vil ikke blot spørge de unge til råds. Vi vil støtte dem i at danne deres egen mening og sige den højt
