Tapline er selv vokset op i en SOS-børneby i Nairobi i Kenya. Hun var to år gammel, da hendes onkel afleverede hende og hendes lillebror i børnebyen. I dag er hun 31 år og bor i Danmark. Hun har en universitetsuddannelse i psykologi og børnestudier, 24 SOS-søskende og en SOS-mor, som støtter hende i livet.
”Det er enormt vigtigt at støtte SOS-mødrene. Min SOS-mor har været utrolig vigtig for mit liv og er det fortsat i dag. Det er hende, der har lært mig at respektere andre mennesker og fortalt mig, hvad der er rigtigt og forkert. Selvom jeg har mit eget liv i dag, og er langt væk hjemmefra, så ringer jeg til min mor hver uge og fortæller om min hverdag,” siger Tapline.
Ved at uddanne flere SOS-mødre kan endnu flere børn få en tryg og kærlig opvækst med en mor, som ser og elsker dem. Meld dig som indsamler på www.sos-valg.dk.
https://www.youtube.com/watch?v=Wc0HJWBdO5w